DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER
o Vi gør skoleugen kortere for børn i indskolingen. Vi forkorter nemlig skoleugen med 2 timer og et kvarter om ugen. Det giver mere frihed til, at de mindste børn rent faktisk kan få lov til at være børn og få mulighed for at deltage i flere fritidsaktiviteter efter skole.
o Vi vil løfte elevernes faglige niveau, så de får endnu bedre forudsætninger for at klare sig godt senere i livet. De får i fremtiden flere timer til opstart af 2. fremmedsprog – tysk eller fransk -, billedkunst og historie.
o Med aftalen sikrer vi ro om folkeskolen, så folkeskolereformen får den fornødne tid til at virke. Siden den tidligere regering – med Mette Frederiksen i spidsen – indførte folkeskolereformen, har der været for meget uro om folkeskolen.

KORTERE SKOLEDAGE TIL GAVN FOR ELEVERNE
o Vi forkorter skoledagene for de mindste børn. Det betyder helt konkret, at alle folkeskoleelever fra børnehaveklassen til og med 3. klasse får 90 timer færre om året, hvilket svarer til 2 timer og et kvarter mindre om ugen. Den kortere skoleuge frigiver midler, som i stedet skal bruges på at forbedre kvaliteten i folkeskolen.

MERE FAGLIGHED OG DANNELSE
o Undervisningen i den danske folkeskole skal være af den højeste kvalitet. Vi skal sikre, at alle folkeskoleelever forlader folkeskolen med de fornødne faglige færdigheder til at klare sig i det videre uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Med aftalen tilfører vi derfor 90 ekstra fagtimer om året.
§ 30 timer til tysk eller fransk: Det 2. fremmedsprog – tysk eller fransk – er afgørende for, at den danske ungdom bliver sprogligt stærke.
§ 30 timer til billedkunst: Vi forlænger nu billedkunst, så eleverne også har faget i 6. klasse.
§ 30 timer til historie: Vi vil sikre en større tyngde i historietimerne i 9. klasse.

show
Have no product in the cart!
0