Der er ingen tvivl om, at Web 2.0 vil få betydning for museernes identitet og rolle i samfundet, idet brugernes identitet og krav til museerne er ved at ændre sig. Jeg vil derfor i det følgende sætte Web 2.0 under lup og redegøre for de mest centrale aspekter, før jeg igen vender opmærksomheden mod museerne. 2.2 ”WEB 2.0” Der findes flere betegnelser, der forsøger at karakterisere webbets anden generation – The Living Web, The Hypernet, The Social Web, The Open Web, The Active Web, The Read/Write Web – men betydningen er den samme og ”Web 2.0” er med ca. 341.000.000 søgeresultater på Google blevet den mest benyttede. Tim O’Reilly, grundlægger af forlaget O’Reillly Media, sættes ofte som ophavsmand til betegnelsen, idet han på en konference i 2004 anvendte betegnelsen Web 2.0 i en diskussion af, hvordan webbet efter årtusindeskiftet har ændret karakter.7 O’Reilly pegede på nogle centrale tendenser, der kunne karakterisere webbets nye form. Eksempelvis er nøgleprincippet ved Web 2.0 ifølge O’Reilly ”The Web as a platform”; i et mere teknologisk perspektiv rummer udsagnet det faktum, at webbet i Web 2.0- kontekst ofte fungerer som ”platform” for i nogle tilfælde ret avancerede forbrugerapplikationer.
I stedet for at afvikle et tekstbehandlingsprogram som et egentligt program på en egentlig computer, kan man med eksempelvis Google Documents8 afvikle samme funktionalitet direkte i en browser på enhver computer eller på enhver håndholdt enhed via det mobile internet. Et andet væsentligt karakteristikum ved Web 2.0, som O’Reilly pegede på, er princippet ”Harnessing the Collective Intelligence”. Princippet bygger på at udnytte den kollektive intelligens gennem åbenhed og samarbejde – som for eksempel når tusinder frivilligt tilføjer artikler til Wikipedia og dermed er med til at opdatere, vedligeholde og udbygge encyklopædien i alles interesse, hvilket også kan beskrives med begrebet peer production, hvilket betyder, at forskellige individer sammen skaber et fælles produkt. Den underlæggende filosofi er baseret på James Surowieckis bog The Wisdom of Crowds – Why the many are smarter than the few, hvori forfatteren argumenterer for, at en stor forsamling (en ‘crowd’) vil træffe bedre (forstået som ”mere rigtige eller passende”) beslutninger end eksperterne blandt dem. Udtrykket Wisdom of Crowds er næsten blevet synonym med Web 2.0, fordi websites og services ofte tager afsæt i brugernes kollektive input og adfærd – eksempelvis som Googles page-ranking, der rent uafhængigt og kvantitativt ranker de sites, der oftest linkes til som de mest relevante og informative.
Et andet eksempel på det er begrebet viral markedsføring, der i høj grad gør brug af Web 2.0 services; det bygger på samme fænomen, nemlig det, at brugere anbefaler hinanden noget via ’mund-til-mund-kommunikation’ gennem eksempelvis blogs, websites og sociale medier. 7 http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html 8 http://docs.google.com Den digitale generation på museum 16 Distinktionen mellem Web 1.0 og 2.0 kan forklares ved, hvordan man opfatter og anvender data eller informationsindhold på; betegnelsen web 1.0 bruges retrospektivt om det, der kom før Web 2.0 og er kendetegnet ved, at der var fokus på hjemmesider og præsentation og distribution af indhold, mens det på Web 2.0 mere drejer sig om, hvordan dette indhold er struktureret og organiseret og i forlængelse heraf, hvordan brugerne selv, uden at være eksperter, kan være med til at forme og benytte indholdet i forhold til personlige behov (Dohn & Johnsen, 2009, p.19).9 Som Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen argumenterer for i bogen E-læring på Web 2.0, er der ikke så meget tale om nye teknologiske produkter, men snarere om nye og mere brugerorienterede måder at anvende allerede kendte teknologier på.
